PRESSEMATERIALE
LANCERING AF NY STRATEGI FOR DEN DANSKE HUMANITÆRE INDSATSAf: Udenrigsministeriet, den 2. september 2009 (klik her for oprindelsessted)
Udviklingsministeren lancerer i dag den 2. september 2009 en ny Strategi for den danske humanitære indsats 2010-2015 med undertitlen ”Sårbarhed, klimaændringer og beskyttelse”. Strategien lanceres ved Rådskonferencen i Eigtveds Pakhus.
Udviklingsministeren udtaler:
”Jeg er stolt over i dag at lancere en ny og tidssvarende strategi for den danske humanitære indsats for 2010-2015. Strategien er regeringens svar på de humanitære udfordringer, som verden står overfor. Klimaskabte naturkatastrofer i et omfang vi ikke tidligere har oplevet det og stadigt mere komplekse konflikter, hvor civilbefolkningen i stigende grad bliver fanget i kamphandlingerne, kræver nytænkning og nye prioriteter. Strategien er resultatet af en omfattende proces med deltagelse af såvel danske som internationale partnere på det humanitære område. Jeg glæder mig over de mange partneres stærke humanitære engagement.
Med den nye strategi lægger regeringen op til at oprette partnerskabsaftaler med vore største humanitære partnere og at sætte større fokus på resultaterne af vore humanitære indsatser. Sårbarhed er et tværgående tema og hovedprioriteter er klimaændringer og beskyttelse af civile. Sårbarhed har ofte rødder i fattigdom, og der lægges op til en styrket sammenhæng mellem den humanitære bistand og udviklingsbistanden – f.eks. i arbejdet med forebyggelse af naturkatastrofer og den tidlige genopbygningsfase efter konflikt.”
Strategien indeholder følgende prioritetsområder for den humanitære indsats:
■Fokus på særligt sårbare grupper og hvordan man styrker disse gruppers modstandskraft i humanitære krisesituationer, og hurtigt og effektivt hjælper dem med at genopbygge en normal tilværelse igen efter kriser og konflikter.
■Klimaændringer og de humanitære konsekvenser af naturkatastrofer med særlig vægt på katastrofeforebyggelse.
■Beskyttelse af civile, som er berørt af væbnede konflikter. Særligt fokus på børn i konfliktsituationer og kønsaspekter i krisesituationer, herunder seksuel vold mod kvinder og børn.
På det operationelle plan lægges der vægt på en større grad af effektivisering og bedre efterlevelse af principperne for ”Good Humanitarian Donorship”. De operationelle prioritetsområder er:
■Mere strategisk landefokus, især i relation til langvarige kriser, hvor der årligt vil blive udmeldt cirka ti prioritetslande.
■Mere strategisk partnervalg og indgåelse af partnerskabsaftaler med de største humanitære partnere.
■Hurtigere og mere effektiv humanitær kriserespons gennem øgning af bidrag til nødhjælpspuljer i udvalgte FN organisationer, Røde Kors bevægelsen og danske NGO’er.
■Effektiv kommunikation om humanitær bistand gennem en styrket Public Diplomacy indsats.
■Bedre opfølgning og dokumentation af resultater ved at øge monitoreringen og rapporteringen på det humanitære område.
.............................................................................................................................................................
Hvem beskytter civile, når krigen raser?
Af Jan Kjær,
journalist, Humanitarian-Space.dk
Klodens konflikter er både store og mange. Tag DR Congo, hvor sult og sygdomme truer 1,7 millioner fordrevne. Tchad, hvor oprørsgrupper og Janjaweed-militsen står bag nedbrændinger af landsbyer og voldtægter.
Eller Sri Lankas borgerkrig, hvor tusindvis af civile for nylig var strandet mellem de stridende parter uden hjælp, fordi internationale NGOer blev nægtet adgang.
Men hvem beskytter civile, når krigen raser? Det giver internationale eksperter deres bud på, når de mødes i Landstingssalen på Christiansborg d. 12. juni 2009 kl. 09.30-13.00.
Nogle af de klare svar kommer fra Gareth Evans, som opfandt begrebet "Pligt til at beskytte civile under væbnede konflikter", forkortet R2P (Responsibility to protect). Evans er vant til at bide magthaverne i haserne. Det gør han som præsident for International Crisis Group, en NGO med 135 ansatte, der arbejder på at forhindre og løse voldelige konflikter. Tidligere var han som australsk udenrigsminister med til at udarbejde FNs fredsplan for Cambodja.
Gareth Evans spiller bolden videre til Edward C. Luck, der som speciel rådgiver for FNs Generalsekretær Ban Ki-moon skal sørge for at føre principperne for beskyttelse af civile ud i livet. Luck er desuden vicepræsident for International Peace Institute.
Derudover taler Dennis McNamara, Center for Humanitarian Dialogue, og Marieka Wierda, International Centre for Transitional Justice.
Journalist og forfatter Peter Tygesen udfritter de internationale eksperter, og Ib Petersen, direktør for Udviklingspolitik i Udenrigsministeriet (Danidas chef), indleder og slutter seminaret.
Seminaret er en del af Udenrigsministeriet/Danidas opdatering af den danske strategi for humanitære indsatser, hvor netop beskyttelse af civile får en central rolle.
Man kan se hele programmet og læse mere om eksperterne og opdateringen af
strategien på denne hjemmeside og i u-landsnyts rubrik "Dansk kalender" under dato 12.06.09
Der er stadig ledige pladser, men tilmelding er nødvendig, da seminaret foregår på Christiansborg. Sidste frist er den 11. juni kl. 9.
Tilmeldingsmail sendes til info@humanitarian-space.dk |
Pressemateriale
Katastrofeforebyggelse redder liv – det betaler sig at forebygge klimatiske naturkatastrofer
12. november 2008
De menneskelige konsekvenser af naturkatastrofer som cyklonen Nargis i Burma havde været langt mindre med effektive varselssystemer. Humanitære organisationer opfordrer nu regeringer til at tage affære, inden katastrofen rammer.
Antallet af naturkatastrofer vokser, og det samme gør de menneskelige konsekvenser. I de seneste 20 år er antallet af større storme fordoblet fra 200 til 400 om året, antallet af oversvømmelser er vokset fra 50 til 200, og konsekvenserne af ødelæggelserne bliver stadig voldsommere. Presset på jord og ressourcer vokser, og konflikter som dem i Darfur og Somalia skyldes blandt andet klimaforandringer.
Meget kunne være anderledes, hvis teknologi og erfaringer blev brugt til at forudsige storme, oversvømmelser og tørke, samt til at advare mennesker og regeringer i risikoområderne.
Det sagde Vicehøjkommisær L. Craig Johnstone fra FNs Flygtningehøjkommissariat onsdag på et internationalt møde ’Klimaet og katastroferne’ arrangeret af Udenrigsministeriet i samarbejde med Verdensbanken og Dansk Røde Kors.
- Mange af de liv, der gik tabt under den store Tsunami i Sydøstasien, kunne have været sparet, hvis der havde været et advarselssystem, der havde informeret indbyggere i kystområderne katastrofen, der i mange områder var kendt i seks timer, før Tsunamien ramte. Det samme i Myanmar, hvor man to dage inden vidste, at landet ville blive ramt af en usædvanlig voldsom storm. Meget kunne have være gjort. Teknologierne er der, sagde Craig Johnstone.
De 125 delegerede på mødet i København repræsenterede både klima- og humanitære organisationer i Nord og Syd, og sammen diskuterede de, hvordan man kan sikre, at de midler, der bliver afsat til at reducere effekterne af klimaforandringer, bliver brugt, hvor mennesker er mest sårbare – altså i de fattigste dele af verden.
- Vi må tage et ansvar og betale for de ødelæggelser, der allerede er gjort, sagde således Madeleen Helmer fra Internationalt Røde Kors’ Klimacenter i Haag.
Selvom regeringer i syd må tage et ansvar, må pengene i mange tilfælde komme fra den rige del af verden. Mange lokalsamfund har akutte problemer med adgang til sanitet og rent vand og har ikke overskud til også at bekymre sig om fremtidens katastrofer.
Fødevarekrise:
Kontanter som fødevarehjælp
11. November 2008
Selvom priserne har standset deres himmelflugt i danske supermarkeder, ser den globale fødevarekrise kun ud til at blive værre. De humanitære organisationer finder nye måder at hjælpe det stigende antal sultende på.
”De af os, der engagerer os i kampen mod sult i verden befinder os ved en afgørende og måske farlig korsvej”. John M. Powell, WFP.
Billedet af sække med korn, der bliver distribueret til fattige hænder og sultende munde, kan i fremtiden blive suppleret af billeder af fattige hænder med mobiltelefoner i hånden og i baggrunden mobile banker, hvor de fattigste kan hæve penge til selv at købe fødevarer på det lokale marked.
Hjælp i form af kontanter var bare en af de metoder, humanitære organisationer tirsdag den 11. november diskuterede på et symposium i København om fødevarekrise og nødhjælp. Symposiet var organiseret af udenrigsministeriet i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og FN’s fødevareprogram.
Ifølge nye tal fra Verdensbanken og FN’s fødevareprogram lever næsten en milliard af klodens mennesker i dag med kronisk fødevaremangel. En del af dem er drevet ud i sult og fattigdom som et resultat af stigende fødevarepriser. Denne dystre baggrund fik på symposiet vicedirektør fra FN’s fødevareprogram, John Powell, til at kalde den aktuelle fødevarekrise for ”den største og mest omfattende krise i fødevareprogrammets 45-årige historie. For de fattigste af de fattigste, er det en katastrofe”, sagde John Powell.
De danske og internationale organisationer på symposiet diskuterede, hvordan fremtidens hjælp kan komme til at se ud. Det centrale svar på fødevarekrisen er at øge landbrugsproduktionen ikke mindst i Afrika syd for Sahara, der bliver hårdest ramt af klimaændringer og fødevarekrise. Uden investeringer har mange småbrug gennem årtier reelt stået stille.
Men den aktuelle krise kalder på andre svar, og de humanitære organisationer udtrykte på symposiet ønske om at udvikle en bred vifte af metoder, som de kan vælge imellem afhængigt af den aktuelle katastrofe og de lokale behov. Allerede nu forsøger både regeringer i syd og humanitære organisationer eksempelvis at uddele hjælpen som kontanter, så folk selv kan købe deres mad. En forudsætning er naturligvis, at der er varer at købe på det lokale marked. Organisationerne eksperimenterer med pengedistribution via ny teknologi i form af mobiltelefoner og mobile banker.
Også andre sikkerhedsnet, som vi kender dem fra den rige del af verden, kan med fordel kopieres og tilpasses i områder med fødevaremangel. Organisationerne på symposiet havde erfaringer med skolemad-programmer, der samtidig får flere drenge og ikke mindst piger i skole. Vanskeligheder med sanitet og hygiejne kan have afgørende indflydelse på den sundheden i et område, og også den ernæringsmæssige værdi af fødevarerne har betydning.
Med en mere sofistikeret ”værktøjskasse” ønsker de humanitære organisationer at blive bedre i stand til at imødekomme behovene blandt verdens fattigste.
Læs mere på www.humanitarian-space.dk
Revision af Danmarks Strategi for Humanitær Bistand
- en kreativ og deltagerorienteret proces
Udenrigsministeriet har igangsat en omfattende proces for revision af "Strategi for Danmarks humanitære bistand", som blev vedtaget i 2002. I løbet af de sidste seks år har verden været vidne til voldsomme ændringer i klimarelaterede katastrofer, fødevaremangel samt stadigt mere komplekse konflikter og sikkerhedsspørgsmål. For at imødegå disse trends er der behov for mere raffinerede og omfattende modeller for humanitær bistand, udvidet beskyttelse af det humanitære rum samt koordinerede internationale tiltag. Danmark påtager sig nu en ledende rolle i forhold til at konsolidere state-of-the-art tænkning inden for nøgleområder såsom fremtidige udfordringer inden for beskyttelse, rehabilitering, den globale fødevarekrise, de humanitære konsekvenser af klimaændringer, samt det humanitære rum og militære operationer.
Revisionsprocessen vil indebære tre forskellige faser:
• Juni til november 2008: Konferencer, konsultationer, analyse og refleksion.
• November 2008 til januar 2009: Formulering af strategidokumentet.
• Januar 2009 til april 2009: Høring, revidering og godkendelse.
En gennemgang af Danmarks opfyldelse af principperne for god humanitær donorforvaltning (Good Humanitarian Donorship (GHD)) gennemføres som et separat studie for at sikre, at erfaringerne herfra tages i betragtning i den reviderede humanitære strategi.
En række tematiske konferencer med deltagelse af internationale nøglespillere og eksperter lægger grunden for fælles betragtninger omkring de overordnede udfordringer, som humanitære aktører står overfor lige nu. Resultaterne af disse konferencer vil efterfølgende blive indarbejdet i den reviderede strategi.
- Future Protection Challenges - Responding to Conflict and Forced Displacement 4 June
- Early Recovery: Addressing Gaps and Dilemmas Together 1-3 Oktober
- Global Food Situation - Challenges for Humanitarian Assistance 11 November
- Climate related natural disasters: New Operational and Political Challenges 12 - 13 November
- Humanitarian Space and Military Operations – Human Rights and International Humanitarian Law (IHL) Perspectives 26 - 27 November
Processen vil involvere partnere og interessenter via konsultationer med implementerende NGOer og internationale organisationer samt, når det er hensigtsmæssigt, donorer og offentligheden. Processen vil være gennemsigtig og bygget på ejerskabsfølelse. Dette søges opnået ved regelmæssige konsultationer med interessenter omkring foreløbige resultater og idéer, høringer, blogs om strategirelaterede emner samt andre typer af kommunikation.
For mere information om processen kontakt venligst strategire-teamet COWI/Channel Research/Development Initiatives ved Elsebeth Krogh
Print